Arbejdet med Læring og trivsel for alle er en opgave, der involverer mange forskellige aktører i kommunen og på mange forskellige niveauer.
Derfor har der, ifm udvikling af strategien, været en involverende proces, hvor både børn og unge, men også fagpersoner fra forskellige niveauer, har udviklet kendetegn. Kendetegnene beskriver en praksis, hvor vi lykkes ift arbejdet med læring og trivsel for alle - på det pågældende aktørniveau.
Kendetegnene er et forsøg på at sætte en retning for vores fælles arbejde, men er samtidig formuleret så åbent så muligt, for at efterlade et størst muligt råderum for den enkelte fagperson.
Kendetegnene kan både bruges som tegn, vi kan holde øje med ift vores arbejde med læring og trivsel for alle. Ligesom de kan være retningssættende for nye udviklingsinitiativer i praksis.
Der er udviklet kendetegn på følgende aktørniveauer:
- Børn og Unge (Kendetegnene har fokus på, hvordan det opleves, når man er en del af et fællesskab, hvor man lærer og trives)
- Medarbejdere i dagtilbud og skoler
- Ledelse i dagtilbud og skoler
- Forvaltning
- Kommunale ressourcepersoner (PPR, forebyggende socialrådgivere)
- Kulturområdet.
Du kan finde kendetegnene for de forskellige aktørniveauer nedenfor.