Når barnet skal indskrives i skolen og ikke kan tale, læse, skrive og forstå dansk, skal barnet tilbydes basisundervisning i op til to år på en af vores skoler med modtagehold i det omfang og af en varighed, som svarer til barnets behov og forudsætninger. Barnet veksler mellem at blive undervist i basisdansk på hold med maks. syv elever og deltager i de fag i klassen, hvor barnet har mulighed for at lykkes.
Barnet vil blive visiteret til en af følgende skoler med modtagehold:
- Birkerød Skole, Søholmskolen, Trørødskolen og Ravnsholmskolen
Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om organiseringen af dansk som andetsprog i Rudersdal Kommune, så læs artiklen: ”I Rudersdal indretter de sig efter de nyankomne elever”
https://www.folkeskolen.dk/1181920/i-rudersdal-indretter-de-sig-efter-de-nyankomne-elever