Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Dannelse i en digital samtid

Børn der koder en robotDanmark er førende på brugen af digitale løsninger og vi er first movers på en lang række digitale initiativer. I en verden af digitale muligheder, bliver det ikke adgangen til de digitale løsninger, men brugen af de disse, der kommer til at definere (læringen i) fremtiden

Adgangen til internettet med mulighed for at tilgå viden, hvor som helst og når som helst skaber en generation af børn og unge, hvor digitalisering er et vilkår 24/7. De unge vil teknologien og forventer at blive klædt på til brugen af de digitale muligheder gennem deres uddannelsesforløb. Livet uden for dagtilbud og skole involverer en høj grad af digitalisering, men i hvilken grad bliver teknologiens kreative muligheder udforsket i henholdsvis dagtilbud og skole?

Vi ønsker at arbejde henimod at skabe en sammenhæng mellem den brug af digitalisering der foregår mellem fritid, dagtilbud og skole, bla. gennem et stærkt forældresamarbejde. Den professionelle kan ved at inddrage det momentum, der opstår gennem børn og unges fritidsbaserede tilgang til teknologi, skabe kreative, producerende tilgange til læring.

Brugen af nye digitale løsninger siger ikke nødvendigvis noget om, hvordan de digitale muligheder bliver brugt med læring for øje.

Børns brug af medier udvikles kontinuerligt gennem livet. Deres kompetencer, forståelse af egen adfærd og evner, herunder evnen til at indgå i fællesskaber i den digitale verden, skal udvikles tilsvarende.

I Rudersdal Kommune arbejder vi med digitalisering i dagtilbud og skole, fordi det skaber nye tilgange til læring, der bevæger sig ud over den traditionelle forståelse af den professionelles rolle i forhold læring.

Det digitale er både et livsvilkår, der transformerer måden at være i verden og konkrete redskaber, der har bestemte karakteristika. Den pædagogiske indsats retter sig derfor ikke alene mod digitale færdigheder, men i lige så høj grad evnen til teknologivurdering og forståelse for samspillet mellem teknologi og menneske.

Dannelse handler om det at blive menneske i- og gennem omverdenen. Man dannes som menneske ved at overskride sin egen verden og gøre sig erfaringer i omverdenen, der ændrer måden at forholde sig til sig selv, andre og verden på. Essensen af dannelse består altså i at se tingene i et anderledes perspektiv og blive del af noget større (Lars Geer Hammershøi).